Den største fejl kendte begår på sociale medier
Mange offentlige personer tror, at de har styr på deres kommunikation, fordi de er aktive på sociale medier.
De lægger billeder op, deler videoer og holder deres profiler opdaterede.
Problemet er bare, at aktivitet ikke nødvendigvis er det samme som synlighed.
Alt for mange kommunikerer kun på de platforme, de selv foretrækker, frem for de platforme, deres publikum faktisk bruger. Det kan virke som en detalje, men det kan få stor betydning for, hvem der ender med at definere fortællingen.
Et aktuelt eksempel finder vi i en artikel fra BT om en kendt tv-værts stop på et populært tv-program.
Historien pirrer til nysgerrighed og spekulationer blandt seere og medieinteresserede.
Dagen efter kom der et opslag på Facebook fra tv-værten, der efter flere måneders begrænset aktivitet på platformen fortalte om nye tv-optagelser, store arrangementer, familie og en travl kalender.
Ingen udenfor den nærmeste kreds ved, om opslaget var en reaktion på medieomtalen. Timingen var dog interessant nok til, at mange begyndte at se en sammenhæng.
Det interessante er ikke den konkrete person. Det interessante er mekanismen. Hvis en offentlig person ikke selv fortæller sin historie, opstår der et tomrum.
Det tomrum bliver sjældent stående længe. Medier, kommentatorer og publikum vil naturligt begynde at udfylde det med deres egne fortolkninger.
Mange kendte mennesker bruger i dag langt mere energi på Instagram end på Facebook.
Instagram er glimrende til billeder, branding og glimt fra hverdagen.
Facebook er fortsat et af de vigtigste medier for mange danskere midt i livet. Det er her, avisartikler deles, historier diskuteres, og offentlige personer møder en stor del af deres kernepublikum.
Derfor er det ikke nok blot at være aktiv. Man skal være aktiv der, hvor ens publikum er. Hvis ens vigtigste målgruppe er seere over 50 år, giver det begrænset mening at nedprioritere den platform, hvor netop disse mennesker bruger en stor del af deres tid.
Det gælder ikke kun tv-værter. Politikere, virksomheder, kulturinstitutioner, medier og foreninger står over for den samme udfordring. Hvis de ikke selv er synlige på de platforme, hvor deres målgruppe færdes, opstår der et tomrum. Det tomrum bliver hurtigt udfyldt af andre.
Mange taler om at eje sit eget narrativ. Virkeligheden er langt mere enkel. Hvis man ikke fortæller sin historie der, hvor folk lytter, ejer man den ikke. Så ejer andre den. I sidste ende handler kommunikation ikke om, hvor man selv har lyst til at tale. Det handler om, hvor publikum er villige til at lytte.
Lars Rytter Sørensen
Debattør og moderator Dansk Reality Forum