Pop, kornhjerner og følelsesmæssige hvirvelvinde:
Søren Grønbæk sætter ord på en bedøvet samtid
Et album om at dulme frem for at mærke
Med albummet Mister Cellophan tegner Søren Grønbæk et skarpt og genkendeligt portræt af en samtid præget af konstant stimulation og følelsesmæssig udmattelse.
Titelnummeret kredser om en “popkornhjerne” i en moderne bedøvelsesøkonomi, hvor smerten ikke forsvinder - men holdes nede af støj, sukker, underholdning og hurtige fix.
“‘Mister Cellophan’ er et billede på alt det, vi bruger for at holde os selv kørende - også når vi måske burde stoppe op,” siger Søren Grønbæk.
Relationer, der river og binder
Albummet rummer også sange som Hvirvelvind, der skildrer et intenst og destruktivt forhold, hvor tiltrækning og kaos går hånd i hånd.
“Det handler om de relationer, man godt ved ikke er gode - men som man alligevel ikke kan slippe,” fortæller Søren Grønbæk.
Her mødes længsel, afhængighed og en næsten ironisk erkendelse af, at det netop er intensiteten, der holder én fast.
Mellem humor, mørke og nostalgi
Mister Cellophan bevæger sig i spændet mellem håb og afklaring, distance og tilhørsforhold. Albummet er et fortællende epos, hvor teksterne står i centrum, og hvor det mørke og det humoristiske eksisterer side om side.
“Jeg er optaget af kontrasterne - det tragiske og det komiske, det nære og det fremmede. For det er ofte dér, noget føles mest ægte,” siger Søren Grønbæk.
Sangene kredser om svigt, afsluttet kærlighed, grådighed og afstumpethed, men åbner også for nostalgiske tilbageblik til en tid, der måske aldrig var så enkel - men føltes mere håbefuld.
Med venlig hilsen
Isse Sandorf Uth Jacobsen