Sasha Adrian hylder ungdommens største kærlighed - vennerne - på ny single
Den 5. juni udgiver Sasha Adrian singlen wish that i had called u - en energisk og nostalgisk indie-rocksang om de venskaber, der lagde grunden under ens ungdoms fødder, og som i mindernes prisme står urokkeligt smukke.
Med Sashas karakteristiske mix af skarpt vid, selvironi og følelsesmæssig præcision får vi en historie om den ubrydelige kærlighed, der bor mellem ungdomsvenner, som man tror varer for evigt.
Ny livsfase
Med sin seneste single Always, Almost afslørede Sasha Adrian, at hendes nye sange er inspirerede af at stå på tærsklen til en ny livsfase.
Den hvor vennerne begynder at etablere sig med partnere, få børn og “rigtige” jobs.
Hvor den forrige single Always, Almost handlede om altid næsten at finde den rigtige partner, vender wish that i had called u blikket mod teenageårenes altopslugende venskaber.
Wish that i had called u er et kærligt, nostalgisk blik tilbage på den tid. Dengang venner var vigtigere end alt andet, dem man fortalte alting til, dem der havde ens ryg - relationer der var for evigt.
Give slip
Følelsen af bare at give slip og danse hele natten med sine venner.
“Vi troede, vi vidste det hele, og vi anede ikke, at det ikke ville være sådan for evigt,” fortæller Sasha Adrian.
Men som bekendt fortager sorgløsheden sig i takt med voksenlivets forpligtelser, og wish that i had called u rummer også erkendelsen af, at venner glider fra hinanden.
I omkvædets sidste linje, “nobody really knows me the way you used to”, rammer wish that i had called u præcis den nerve af erkendelse, nostalgi og taknemmelighed på en gang.
Holdt fast
“Man kan godt komme til at tænke på, om man kunne have holdt fast lidt længere. Men samtidig er det også bare en helt fantastisk tid at se tilbage på for det den var - helt vildt kærlig, sjov, fri og definerende for dem vi blev”.
Det eksplosive riff, som bandmedlemmet Jonas improviserede frem i øveren første gang Sasha spillede sangen for bandet, blev det naturlige centrum for nummerets lyd. Umiddelbart og uimodståeligt frit indfanger det følelsen af ungdommens intensitet – den tid hvor venskaber er større end alt andet i verden.
Signe Bønsvig
Promotion manager
pr@signes.dk
Tlf.: +45 2585 1976
PResenting: GRETA // Hymns From Nineveh // Selina Gin // Who Killed Bambi // Nordstrøm // Hannah Schneider // Øyunn // Allan Olsen // Veronica D'Souza // YDE // Soap Horse // Gry // Marie Fjeldsted (Penny Police) // Stine Klingsten // SOLEN ER SEXET // Kejser // Lukas Vanggaard // NP York // Jonas Emanuel // Bo Evers // Mathias Elkjær // Line Marianne // Ane Sætterstrøm // Laura Bugtrup // Victor Aage // Sasha Adrian // Helmner //Nashville Nights (tour/festival) //