60 års jubilæum
Peter Terpager:
Står du og mangler god musik og sang til dit næste arrangement,
venligst ring
Tel. 51 51 87 62


SIMON VON KONOY

 
 


 
 
Alt om dansktop, country, pop og god 60'er og 70'er musik og sang - Alt om dansktop, country, pop og god 60'er og 70'er musik og sang
v/ Pia Kamp Brincker
og Ovin Klein Olsen
Tlf. 30 42 12 13
Tlf. 22 40 22 80
God musik og sang til koncerter m.m.
- musik for de unge, der er blevet lidt ældre -


FORSIDE
HITLISTER
VORES TOP
DE KENDTE
ANMELDELSER
KONTAKT
BOOKING
DET SKER
OPSLAGET
LET PÅ TÅ
 

Tel. 51 51 87 62
simonvon@mail.dk
www.konoymusic.dk
Med dybe rødder i rocken røg han direkte til tops på DR-dansktoppen i 2015
 
af Kurt Bønnerup
 
Peter Terpager har altid haft musik og rytmer i blodet, måske en arv fra sin far, der kunne spille på violin. Men det blev harmonikaen, der først fangede hans interesse, dernæst kom guitaren og nu er Peter aktiv på sit keyboard.
   Peter fortæller: ”Som 6-årig blev jeg kørt ned af en lastbil. Jeg var med i et cykelløb; men vågnede op på sygehuset i Herning efter længere tids bevidstløshed. Jeg lå på enestue, og en af lægerne reddede mig ved at spille på harmonika med mig, så jeg fik genoptrænet mine fingre”.
   - ”Det var en hård tid”, husker Peter. ”Men jeg lærte at se fremad, og jeg følger stadig med i den tekniske udvikling, der er nødvendig for at kunne være med i samfundsudviklingen - og det gælder specielt også inden for musikken.”
 
The Crops
Peter Terpager, der er født i 1953, nærmer sig 60-års jubilæet som aktiv musiker, idet han debuterede i et band, der kaldte sig The Crops, hvor han spillede sammen Jens kristian Kaanbjerg og Anders Kronborg, som han har spillet sammen med det meste af de efterfølgende tid i forskellige konstellationer.
   - ”Vi spillede primært rock og ande kendte numre”, siger han - og ”så kom tiden på Vestjydsk Gymnasium, hvor vi gik mere over til heavyrock i et band, der hed General Urias Post, bl.a. med kopinumre af Black Sabbath!”
   Senere var Peter med i bandet Sound Wave Kvartetten med Thorvald Olsen og Lone og Anders Tind - og det blev primært til dansemusik til forskellige balarrangementer - indtil han blev 20 år.
   Så blev det fantastiske band Shelley´s dannet - og hele Jylland kendte efterhånden dette legendariske band som turnerede hovedlandet rundt fra Grænsen til Skagen - og i Ribe var bandet opvarmningsband til koncerten med The Rubettes.
   - ” Det kunne ikke blive meget større på det tidspunkt”, fortæller Peter. ” Vi spillede 5-7 dage om ugen, og Shelly´s bestod dengang også af Anders Tind, Anders Kronborg og Henning ”Speed” Larsen - og ja, vi var da også lige oppe at vende i Grønland!”
   I 1977 skiftede Peter til bandet The Woods, som også spillede landet tyndt i 12 år. ”Vi var tre mand, Helge Johansen, Erik Jørgensen og mig!”
   - ”De første 18 år var det faktisk mig, der holdt mig i baggrunden - på trommerne!” - oplyser Peter beskedent.
 
Gik solo
”Jeg besluttede mig for at gå solo i 1988 - og på et tidspunkt mødte jeg en gammel ven, Jan Rasmussen - og så blev Shelly´s gendannet som duo fra 2005 - og vi eksisterer stadig!” - Men Peter spiller også ind i mellem solo.
   I løbet af denne lange karriere har Peter Terpager  videreudviklet sig på mange fronter - og har nu også sit eget studio hjemme i Tarm, hvor han arbejder med sine musikindspilninger, som reelt er noget forholdsvis nyt for ham.
   - ”Jeg fik blod på tanden, da jeg for 7-8 år siden blev overtalt af sangskriveren Kurt Bønnerup fra Sangværkstedet i Korsør til indspille et nummer med mig som solist. Dette nummer røg direkte ind på Danmarks Radios dansktops 1. plads - og i dag er ”Europavej 45” naturligvis altid på repertoiret.
   - Siden har jeg arbejdet sammen med Kurt om en del flere numre, som er udgivet - og flere er i støbeskeen - også i den mere rockede genre!
   - Det giver altid en god fornemmelse,  når jeg ser på de forskellige hitlister rundt omkring i landet, at jeg er placeret med et eller flere numre!”
 
Patrik Larsson
Foruden sangskriveren fra Korsør arbejder Peter Terpager tæt sammen med musik- og studiemanden Patrik Larsson fra Sverige - og med den kendte musiker Owe Astmo der ovre fra.
   - Det er blevet til godt et dusin dansktopudgivelser + county-cd´en  ”A Flash of Fire”,  da Peter også gerne bevæger sig ind i denne fine og folkelige genre.
   ”Jeg ved ikke helt, hvordan det kommende jubilæum skal fejres - men 50 år som profmusiker og 10 år som amatør, må nok markeres” slutter Peter med et af sine kendte smil - men 60-års datoen er faktisk 1. september 2023.